Hvornår skal jeg låne penge til mode og skønhed?
Produkter inden for mode og skønhed kan hurtigt komme op at koste rigtig mange penge. Særligt hvis der er tale om produkter af høj kvalitet fra store og kendte mærker. Det samme gælder for permanente behandlinger til at med til at forandre eller forbedre din krop. Som udgangspunkt bør du spare op til både ting og behandlinger, men der kan også være situationer, hvor det er værd at låne pengene.
Du kender sikkert situationen, hvor du står i en butik eller shopper på nettet og finder noget, som du bare må eje. Har du pengene på kontoen, kan du jo bare købe det, men hvis det er en Chanel taske, et par Louboutin sko eller et Rolex ur, er det ikke sikkert, at der er nok på kontoen. Du må derfor lade det blive ved drømmen.
Drømme er dog også til for at blive udlevet fra tid til anden. Når du ser en ting, du drømmer om, bør du derfor selvfølgelig gå i gang med at spare op til den med det samme. På den måde kan du hurtigere få den købt.
Det kan være fristende for dig at springe det med opsparingen over og så bare låne penge til at købe de ting, du drømmer om. Der kan være situationer, hvor det er værd at overveje, men hvis du gør det for ofte, kan det også blive et skråplan. Her i artiklen kommer vi ind på, hvornår det kan give mening at tage et lån til skønhed og mode, og hvornår det giver bedre mening at spare op.
Spar så vidt muligt op til mode og skønhed
Når du vil købe noget relateret til skønhed og mode, er det selvfølgelig altid bedst, at du spare op til det først. Det er både billigere og giver ro i maven at være gældfri. Derfor bør du åbne en opsparingskonto, hvor du sparer op til det, som du virkelig drømmer om. Det kan være en Chanel taske, et Rolex ur eller permanent hårfjerning på dine ben.
Hvor meget skal der så stå på den opsparing? Det kommer selvfølgelig an på, hvad du drømmer om. Du kan spare op til den konkrete ting, du drømmer om – eller du kan sætte et fast månedligt beløb af til kategorien og så bruge pengene, når du har nok.
For de fleste vil det nok være nemmest, at de opretter en opsparingskonto, hvor de målrettet går efter at spare op til den specifikke ting, de ønsker sig. Du kan endda kalde kontoen for det, du drømmer om. Det er med til at gøre drømmen en lille smule mere konkret, når du sætter penge ind på en konto, der hedder Chanel taske.
Hvornår giver det mening at låne til mode og skønhed?
Selvom vi alle sammen godt ved, at det mest fornuftige er at spare op, kan der dog også opstå situationer, hvor det giver bedst mening at låne pengene. Det kan være, hvis du gerne vil købe noget, der er Limited Edition. Der kan du ikke bare spare op og så vente på, at du har råd til det. Så er det højst sandsynligt udsolgt. Der kan det altså give mening at låne penge, hvis det er noget, du virkelig brænder for at eje.
Det samme er tilfældet, hvis du drømmer om en form for forbedring af din krop. Det kan være en plastikoperation, en permanent hårfjerning, nye tænder eller at få genoprettet din hårpragt på hovedet. Det vil i mange tilfælde være noget, som du selv skal betale for, og det kan løbe op i mange penge.
De fornævnte “forbedringer” af din krop er dog også nogle, der kommer til at have en stor indflydelse på din livskvalitet. Derfor er det værd for dig at overveje, om det ikke er rarere, at du får udført indgrebet og så kan leve med at være glad for resultatet, men have en gæld. I stedet for at gå og være ked af noget ved din krop, samtidig med at du måske er nødt til at spare op i årevis for at få det fikset.
Hvis du overvejer at låne penge til noget, der har relation til mode eller skønhed, bør du altid tage udgangspunkt i din økonomiske situation. Bare fordi du låner penge, kommer du ikke på magisk til at have flere penge, når de skal betales af. Når du tager lånet, er det altså vigtigt, at du ved, hvor pengene til at betale af på det skal komme fra.
Gå efter klassikere, der holder
Overvejer du at låne penge til at købe modegenstande for, bør du altid gå efter klassikere. Det kan være vintageklassikere, der har vist deres værdi over tid, eller det kan være nye genstande, der har potentiale til at blive klassikere.
Når du går efter klassikere, risikerer du nemlig ikke, at de kommer til at falde i værdi. Andet tøj og sko er ikke meget værd, når du først har købt det og brugt det. Klassikere holder dog værdien i længere tid, hvis du passer godt på det. Noget af det kan endda blive mere værd med tiden.
Ved at bygge din garderobe op af kvalitetsprodukter kan du altså sikre, at dine tøj-, sko- og taskeindkøb ikke er penge ud af vinduet, som mange ellers ville sige.
Sælg det, du ikke bruger
Har du tøj, sko, tasker eller smykker, du ikke bruger, er det værd for dig at overveje, om du skal sælge det. Særligt hvis du har lånt penge til at købe det for. Pengene kan du bruge på at få din gæld ud af verden og dermed glæde dig over følelsen af at være gældfri.
Du kan også bruge pengene til at købe nye ting for, hvis du allerede er gældfri. Ofte har vi mange ting i vores garderobe og i vores hjem generelt, som vi ikke bruger. Hver genstand kan måske kun sælges for et mindre beløb, men hvis du sætter det hele ind på en konto, vil du hurtigt se beløbet vokse for hver ting, du sælger.
Ved at have købt kvalitetsting, der holder deres værdi fra start af, kan du altså sikre, at du kan sælge dine ting til en god pris, når du ikke længere bruger dem.
Drop fast fashion
Hvis du overvejer at låne penge til skønhed eller mode, bør du for alt i verden droppe at købe fast fashion for pengene. Fast fashion er tøj fra butikker, der typisk skifter deres tøj hvert kvartal, hvis ikke oftere. Det betyder, at det tøj, du har købt, hurtigt vil være umoderne, og du vil have lyst til at købe nyt tøj.
Måske tænker du, jævnfør teksten overfor, at du så bare kan sælge dit tøj igen, men ofte er fast fashion tøjet ikke særlig meget værd. Har du lånt penge til det, kommer du altså både til at skylde penge væk og stå med en masse tøj, du ikke bruger, fordi det er umoderne.
I stedet for at købe fast fashion, i hvert fald for lånte penge, bør du købe kvalitetstøj, der er moderne i længere tid, og som i højere grad holder sin værdi. Det er også en langt mere bæredygtig tilgang til din garderobe.
Lån til en taske
For mange er en taske ikke bare en taske. Hvis du gerne vil have en taske i et bestemt mærke, kan du også ende med at bruge rigtig mange penge på den. En Chanel taske kan nemt koste 20.000 kroner selv som brugt. Har du flere tasker i din samling, kan du derfor hurtigt ende med at have brugt flere penge på tasker, end der står på din pensionsopsparing.
Som udgangspunkt er det jo altid bedst, at du har råd til at købe en taske kontant, eller at du kan få den i gave. Hvis der er tale om en model, der er forholdsvis nem at få fat på, vil det da også være den bedste model for dig.
Men hvis det er en taske, hvor du for eksempel har stået i kø for at købe den, eller det er en limited edition taske, er du jo nødt til at slå til, når muligheden byder sig. Har du ikke nok penge, kan det altså være værd for dig at overveje at låne pengene til den. Dermed har du mulighed for at realisere din taskedrøm med det samme.
Køb af vintagetøj
Vintagetøj er et andet område, hvor du kan ende med at bruge mange penge på det. Her taler vi ikke om genbrugstøj fra en Røde Kors butik, men for eksempel Hermes vintagekjoler og originale sweatshirts fra 1980’erne og 1990’ernes USA med logoer fra universiteter eller sportshold.
Tøjet bliver både handlet af private og af butikker. I begge tilfælde kan du komme ud for, at du finder noget helt unikt, som du bare må eje. Men hvis din bankkonto ikke er enig med dig, kan et lån være værd at overveje.
Lånet skal dog ikke ses som en nem løsning, men en hjælp til at opnå en drøm. Hvis du har været på jagt efter det bestemte stykke vintagetøj i månedsvis, måske endda årevis, kan det være værd at låne pengene. Hvis du bare spontant drømmer om det, vil det dog næppe være besværet med et lån værd.
Den rigtige brudekjole er alle pengene værd
Din brudekjole kommer til at være en af de vigtigste kjoler, du køber. Derfor bør du også bruge meget tid på at overveje, hvilken der vil være den rette for dig. Den rette brudekjole fremhæver alt det bedste ved din krop og får dig til at føle, at du ser guddommelig smuk ud. Det er meget at kræve af en kjole, og den kan derfor også komme til at koste en del penge.
Det er meget forskelligt, hvilket budget du har til en brudekjole, og hvor lang tid du har til at spare op til den. Skal du giftes forholdsvis spontant, er det ikke sikkert, at du har råd til at købe den brudekjole, du gerne vil have. Der kan du overveje at låne pengene. Det samme kan du gøre, hvis du finder en model, der er dyrere, end du havde regnet med.
Alle går efter, at deres bryllup skal være den perfekte dag. Perfektion er svær at opnå, men hvis du starter ud med en kjole, hvor du ikke føler, at den er helt rigtig, kommer du i hvert fald slet ikke i nærheden af noget, der er perfekt.
Mærkesko koster mange penge
Er du vild med sko i god kvalitet, der sidder godt på fødderne, og som fremhæver det bedste ved din figur – så ved du sikkert også, at det ikke er muligt at få den slags til en billig pris. Du betaler for, at der er kælet for designet, og at der er brugt de allerbedste materialer.
Har du en hang til sko, kan du derfor også komme i en situation, hvor du ikke har råd til de sko, du drømmer om. Overvejer du at tage et lån til at købe skoene, skal du igen ud i en afvejning af, hvad der vil være bedst for dig. Kan du spare op og købe skoene på et senere tidspunkt? Eller vil skoene være væk til den tid og dermed udenfor din rækkevidde?
Det sidste retfærdiggør ikke nødvendigvis, at du tager et lån. Men det, at skoene ikke kommer til at være tilgængelige for evigt, bør helt sikkert tilskynde til, at du overvejer en ekstra gang, om du skal tage et lån eller ej.
Dyre ure kan kræve et lån
Har du bare brug for et ur, der kan vise, hvad klokken er, har du ikke brug for at tage et lån til at købe det. Men ure er jo så meget mere end det. For mange mænd er det det eneste smykke, de går med udover måske deres vielsesring. Derfor er de også villige til at bruge lidt ekstra penge på det.
Også for kvinder er et ur selvfølgelig ikke bare noget, der skal vise klokken. Det skal også passe til den, du er, som person. Det skal passe til det tøj, du normalt går i, og til dine smykker. Derfor kan det også være, at du sigter efter et lidt dyrere ud.
Mange ure bliver klassikere og bliver faktisk flere penge værd med tiden. Derfor er det ikke nødvendigvis en dårlig investering, hvis du bruger mange penge på et ur. Har du ikke pengene nu, kan du overveje at låne dem, men igen det bør altid være en afvejning i forhold til din økonomi.
Smykker, der er værd at tage et lån for
Hvornår skal du tage et lån for at købe smykker? Som udgangspunkt er det jo bedst, at du ikke tager et lån. Der løber både renter og gebyrer på, og smykket ender derfor med at blive langt dyrere end den oprindelige pris.
Der er dog nogle smykker, der er værd at tage et lån for. Det er for eksempel forlovelsesringe og vielsesringe. De skal helst være helt særlige i forhold til at symbolisere den kærlighed, du føler til din partner. Derfor er det også vigtigt, at det er et sted, hvor du ikke går på kompromis.
Samtidig er forlovelsesringe og vielsesringe smykker, hvor du ofte har en deadline for, hvornår du skal bruge dem. Du kan ikke bare fri til din kæreste og så fortælle hende, at du kommer med ringen om et år, når du har fået sparet op til den. Det samme gælder for vielsesringene. Det bliver altså en lidt tam oplevelse, hvis du ikke har ringene, når du står i kirken.
Den form for smykker, der symboliserer vigtige overgange i dit liv, er det altså værd for dig at overveje, om du skal tage et lån for at købe, hvis du ikke har råd til dem nu og her. I forhold til andre smykker bør du tænke dig endnu grundigere om, inden du overvejer at tage et lån.
Brug penge på at få smukt hår efter hårtab
Både som mand og som kvinde er det meget stigmatiserende at tabe sit hår. Der findes masser af kure og metoder til at få dit hår tilbage – nogle mere succesfulde end andre. Drømmer du om at få din flotte sunde hårpragt igen, kan det komme til at koste mange penge.
Det er dog ofte penge, der er godt givet ud, da det er med til at øge din livskvalitet markant. Overvejer du at få hjælp til at få dit hår tilbage, kan det derfor være alle pengene værd. Inden du kaster dig ud i at tage et lån, bør du undersøge, om du har mulighed for at få tilskud fra det offentlige til at få dit hår tilbage.
Har du mistet håret permanent, kan det være, at du er nødt til at gå med en paryk. Har du været vant til at købe festparykker før, bliver du måske overrasket over, hvor meget en paryk egentlig koster.
Men når du tænker på, hvor vigtigt det er, at den ligner ægte hår, og at du kommer til at bruge den hver dag, er det igen penge, der er givet godt ud. Med en ordentlig paryk i modsat til en billig en af slagsen, vil der ikke være nogen, der kan se, at det ikke er dit rigtige hår. Skal du have en paryk, bør du igen undersøge, om du kan få tilskud. Ellers er et lån dog klart værd at overveje, når du tænker på, hvor hurtigt det kan hjælpe dig med at forbedre din livskvalitet.
Permanent hårfjerning kan kræve et lån
Måske er dit problem ikke, at du er begyndt at miste håret, men i stedet at du har for meget af det på steder, hvor du ikke ønsker det. Som kvinde skal du helst give illusionen af at være fuldstændig hårløs udover dit hår på hovedet. Der kan altså være meget hår, som du skal sørge for at holde nede. Også som mand kan du dog være så behåret, at du måske ville ønske, at du ikke var helt så behåret.
I begge tilfælde er det værd at overveje permanent hårfjerning. På den måde slipper du af med håret en gang for alle og behøver ikke at bruge tid på at vokse eller barbere området længere. Når du regner ud, hvor mange timer du kommer til at spare på den måde, kan det lige frem være, at den permanente hårfjerning faktisk er givet meget godt ud.
Permanent hårfjerning kræver typisk adskillige behandlinger og foregår over længere tid. Det kan derfor blive en rimelig bekostelig affære. Har du råd til at betale det hele af egen lomme, er det jo fantastisk, men har du ikke kan du overveje at lån. Særligt hvis du er kommet i gang med behandlingen og bare lige mangler de sidste behandlinger for at være helt hårfri.
Skal jeg betale plastikoperationen med lånte penge?
Drømmer du om at ændre noget fundamentalt ved dit udseende, kan det være, at du drømmer om en plastikoperation. Det er lidt tabu i Danmark stadigvæk at drømme om at ændre sin krop på den måde, men der er stadig flere og flere, der får det gjort. Hvis det er noget, du har overvejet, har du dog helt sikkert også fundet ud af, at det er noget, der koster rigtig mange penge.
Mange prøver at omgå de høje udgifter ved plastikoperationer ved at tage til udlandet for at få dem foretaget. Det er dog en løsning, som du bør undersøge grundigt, inden du vælger. Der kan være stor forskel på de danske standarder og standarderne på det land, du tager til. Derfor kan du ikke være sikker på, at du får de resultat, du gerne vil have.
Lige meget om du bliver i Danmark eller tager til udlandet, skal du af med mange penge, hvis du vil plastikopereres. Som med andre ting bør du overveje grundigt, om et lån er det rigtige for dig, hvis du ikke har pengene. Vælger du et lån, bør du se yderligere på, hvad der vil være billigst for dig. Nogle plastikkirurger tilbyder, at du kan få operationerne på afbetaling, men det er ikke sikkert, at det er billigere end at låne pengene andet steds.
Ordentlige tænder er pengene værd
Noget, som vi ikke taler så meget om i forhold til skønhed, men som faktisk er afgørende i forhold til, at du ser godt ud, er dine tænder. Hvis du har dårlige tænder, vil folk automatik rubricere dig i en bestemt social klasse – også selvom det ikke er din skyld.
Da vi i Danmark selv skal betale for tandlæge, må du altså selv betale for at få pæne tænder igen. Det kan være, at du skal have en ny tand, have rettet dine tænder eller, at du gerne vil have udskiftet fyldningerne i dine tænder til nogle i et hvidt materiale, så de ikke er lige så tydelige.
Drømmer du om at få ordnet dine tænder, kan det give god mening for dig, at du låner pengene til det. Du kommer langt hurtigere til at stå med flotte tænder, når du låner pengene og har dermed længere tid, hvor du kan glæde dig over dem.
Når det kommer til tænder, bør du dog også altid undersøge, om du har mulighed for at få tilskud. Det kan være fra Danmark eller fra en forsikring. Du har i nogle tilfælde også mulighed for at blive behandlet på Tandlægehøjskolen. Ikke mindst, hvis det er en interessant sag for dem.
Er et liv uden briller og kontaktlinser noget for dig?
Om du bruger briller eller kontaktlinser, er også helt afgørende for dit udseende. Men hvorfor lade sig begrænse af, at du er nødt til at gå med kontaktlinser hver dag, eller at du skal have briller på for at kunne navigere rundt i verden? Med en laseroperation af øjet behøver du hverken briller eller linser – nogensinde mere.
Priserne for en laseroperation varierer alt efter, hvilken type du har brug for. Du skal dog regne med, at du i hvert fald skal bruge 10.000 kroner på at få opereret begge øjne. Nogle operationer kan dog nemt koste helt op til 30.000 kroner for begge øjne. Drømmer du om en operation, kan du overveje at låne pengene, hvis du ikke har dem. Den forøgede livskvalitet vil helt sikkert være pengene værd.
Har du et meget dårligt syn, behøver du dog ikke at tænke på et lån. I det tilfælde har du mulighed for at få operationen gratis. Det er, hvis dit syn er værre end +/- 6, eller du har en bygningsfejl eller en brydningsfejl på +/- 3. I det tilfælde vil det offentlige betale for din operation.
Kilde: Memira.dk
Skønhed kræver god søvn
Hvis du vil se godt ud, er det afgørende, at du sørger for at få en god søvn. Har du ikke en god seng, vil du ikke få en god søvn, og det vil kunne ses på dig. Det er derfor værd for dig at bruge penge på en god seng – både for at se godt ud, men også for at du giver din krop de mest optimale forhold. Du bør jo som minimum ligge i din seng otte timer hver nat.
En god seng eller en god madras rettere sagt er dog også noget af en investering. Du kan sagtens komme af med en del penge på den konto. Ikke mindst hvis du drømmer om en elevationsseng. Derfor er det en god ide, at du begynder at spare op nu.
Er din nuværende seng så dårlig, at du får ondt i kroppen af den, eller det går voldsomt ud over din nattesøvn, bør du dog få gjort noget ved det allerede nu. I det tilfælde kan det altså være værd for dig at låne pengene, hvis du ikke har råd til at købe en ny seng nu og her.
Det skal du tænke over, når du låner penge
Overvejer du at tage et forbrugslån til at betale for skønhed eller mode, er der en række ting, du bør overveje, inden du kaster dig ud i det. Først og fremmest selvfølgelig, hvordan du skal betale pengene tilbage efterfølgende. Har du råd til at lægge en afbetaling på 1000, 2000 eller måske endda 3000 kroner om måneden? Og hvor længe har du råd til at gøre det?
Hvis du har set på din økonomi og besluttet, at du har råd til at betale af på et lån, bør du se på, hvor du kan tage det billigste lån henne. Der skal du se på det, der hedder ÅOP. Det står for årlige omkostninger i procent. Det dækker både over de renter og gebyrer, der er i forbindelse med lånet. Det er nemlig ikke nok kun at se på renterne. Der kan være høje gebyrer forbundet med lånet også, hvilket kan gøre det meget bekosteligt.
Udover at se på ÅOP bør du også se på, hvor længe du kan være om at betale lånet af. Jo længere du er om det, des færre penge skal du betale af hver måned. Hos låneudbydere som for eksempel Ikano Bank kan du bruge deres beregner til at skrue op og ned for perioden for lånet. Det er med til at give dig et godt indblik i, hvor meget lånetiden betyder for det månedlige beløb, du skal betale af.
Hvor mange penge kan jeg låne?
Når du vil tage et lån, er du selvfølgelig også interesseret i at vide, hvor mange penge du kan låne. Det varierer fra låneudbyder til låneudbyder, men igen er Ikano Bank et meget godt eksempel. De er rimelig gennemsnitlige i forhold til, hvor meget du må låne. Hos dem kan du låne mellem 15.000 og 300.000 kroner.
Når du låner penge til noget, bør du ikke låne flere penge, end du har brug for. Vil du købe en Chanel taske til 20.000 kroner så nøjes med at låne de 20.000, selvom du måske kan blive godkendt til at låne mere. Det er ikke sjovt at have gæld, og derfor er det bedst, at du ikke gældsætter dig mere end højst nødvendigt.
Når det er sagt, er der jo, som vi er kommet ind på igennem artiklen adskillige situationer, hvor det kan være værd at overveje, om du skal tage et lån eller ej. Bedre livskvalitet er virkelig ubetaleligt – men samtidig ikke værd at gældsætte sig for. Det samme gælder for at se godt ud og at kunne købe de tøj, sko og smykker, du drømmer om.
FAQ
Hvad koster en laseroperation af øjnene?
Hvis du har +/- 6 på begge øjne, eller hvis du har en bygningsfejl eller en brydningsfejl på mere end +/- 3, kan du få operationen betalt af det offentlige.
Hvad skal jeg tænke over, når jeg låner penge?
Har du besluttet dig for at låne pengene, skal du se på det, der hedder ÅOP. Det står for årlige omkostninger i procent. Begrebet dækker over alle udgifter i forbindelse med at tage lånet. Det er derfor et langt mere retvisende for, hvor dyrt lånet er for dig, end hvis du kun ser på, hvor meget renten er på.
Hvor mange penge har jeg mulighed for at låne til mode og skønhed?
Flere Nyheder
Fineline tatoveringer: en verden af detaljer og elegance
Produkter inden for mode og skønhed kan hurtigt komme op at koste rigtig mange penge. Særligt hvis der er tale om produkter af høj kvalitet fra store og kendte mærker. Det samme gælder for permanente behandlinger til a...
Lars Pedersen
30 november 2024
Konfirmationskjole – Vejledning til den perfekte kjole
Produkter inden for mode og skønhed kan hurtigt komme op at koste rigtig mange penge. Særligt hvis der er tale om produkter af høj kvalitet fra store og kendte mærker. Det samme gælder for permanente behandlinger til a...
Arian Khameneh
30 november 2023