Forskellige typer hårpleje til forskellige typer hår
Hvis du oplever, at dit hår er blevet trist at se på, umuligt at sætte, og føles enten tørt eller fedtet – eller måske begge dele på én gang – så er det på tide at overveje, om du plejer dit hår på den rigtige måde. Er din daglige hårpleje optimal – og sørger du for med jævne mellemrum at give dit hår en nærende hårkur, så hårstråene får det boost, de skal have for at dit hår bliver smukt og fyldgit at se på?
Vælg den rette hårpleje til din hårtype
Hvis dit hår er skadet af solens stråler, hyppige farvninger eller affarvninger eller måske klorvand fra dine ture i svømmehallen, er det en god idé at sørge for, at de shampooer og balsammer, du køber, er særligt tilpasset til netop din type hår. Der findes mange forskellige mærker derude – og du behøver ikke hænge fast i det samme brand. Faktisk har håret godt af afveksling, og det især hvis du oplever, at din hovedbund er tør og irriteret. Dette tyder nemlig på, at din shampoo er for barsk for din hud og dit hår, og du bør vælge en mildere shampoo – eventuelt en økologisk variant baseret på naturlige ingredienser, uden kunstige tilsætningsstoffer.
Lagerfoto-id: 457580683
Du bør dog passe på med de fede balsammer og hårkure, især hvis dit hår er tyndt og fint. For meget tyngde i dine hårpleje produkter vil få dit fine hår til at klaske sammen og give det et fedtet udseende. Her er det bedst at springe den fede balsam over, og bruge en detangling spray i stedet. En sådan spray vil lægge sig let oven på håret og lette udredning, således at du kan springe de tunge produkter over.
Til langt hår anbefales det mindst én gang om ugen at anvende en hårmaske eller en leave-in hårkur, for at støtte hårstrående, så de ikke knækker og får håret til at se tyndt og sjasket ud i enderne.