Få hold på lokkerne med fletninger

13 november 2017 Astrid Pedersen
Få hold på lokkerne med fletninger

Har du langt hår, eller er du mor eller far til en pige med lange, skønne prinsesselokker – så ved du også, hvor vanskeligt det kan være at holde styr på håret i hverdagen. Langt hår kan være utroligt smukt, og sundt, tykt hår af en vis længde er i de fleste kulturer et tegn på ungdom, sundhed og vitalitet. Men hvad gør man, når håret er i vejen langt størstedelen af tiden – for eksempel flyver ind i ansigtet på én, når man cykler – eller udgør en fare eller en hygiejnerisiko på arbejdspladsen?

Fletninger – en smuk og praktisk måde at holde styr på håret

Det kan af og til være vældig fristende bare at klippe det lange hår af, og anlægge en praktisk korthårsfrisure, som er nem at vedligeholde, og som man ikke skal bruge timer på at vaske, frisere eller tørre. Men det er også et meget drastisk skridt, og hvis du eller din datter fortryder, er der lang vej igen før håret er groet ud. I stedet kan det anbefales at lære de rette teknikker til at udføre flotte og elegante fletninger, som kan holde håret på plads hele dagen, og som ikke slider unødigt på hårstråene.

Tre forskellige fletninger, du nemt kan udføre

Der er stor sandsynlighed for, at dit barn har set de smarte fletninger, som pryder Katniss i Hunger Games – og du har sikkert beundret fletningerne på de kvindelige hovedpersoner i Vikings eller Game Of Thrones. Mange af disse opsætninger er krævende og komplicerede, mens enkelte kan udføres forholdsvis nemt, og med et smukt resultat.

  1. Front Row Braids. Denne fletninger genial til at holde håret væk fra ansigtet. Se denne instruktionsvideo og lær, hvordan fletningen udføres.

Lagerfoto-id: 613931225

  1. Waterfall Braids. På dansk kalder vi også denne type fletning for en rosenkrans. Atter en smuk og nem måde at få styr på pandehåret. Se videoen her.

  2. Vikings fletninger. Denne opsætning minder lidt om de afrikanske corn rows, og er vældig praktiske og smukke på samme tid. Se instruktionsvideoen her – husk, at der kræves en del udstyr i form af hårspænder og elastikker, hvis resultatet skal blive perfekt.

Fletninger udføres nemmest i fugtigt hår. Anvend evt. en blomsterforstøver, når du fletter dit eget eller andres hår.

I begyndelsen kan det godt være krævende og tage tid at lave fletninger, men med daglig øvelse får du til sidst håndelaget, og vil i løbet af kort tid kunne flette dit eget – eller din datters – hår på næsten igen tid.

 

Flere Nyheder