Få glød og spil i din make-up med blush
Hvis du ønsker at fuldende din makeup med det perfekte finishing touch, så bør du finde en lækker blush, som kan give dine kinder glød og få dine kindben til at fremstå skarpe og ungdommelige.
Et mere levende og naturligt udtryk med blush
Mange kvinder anvender concealer, primer, foundation i fast eller flydende form samt pudder for at opnå en mere jævn teint, skjule urenheder og mindske fine linjer og rynker i huden. Hvad de færreste overvejer, er, at den udjævnende make-up kan få ansigtet til at fremstå unaturligt ensfarvet. Og selv om man har flotte høje kindben, vil en ensartet tone i hele ansigtet udjævne dine naturlige træk, så de bliver udflydende og en anelse triste i udtrykket. Dette kan du rette op på med en god blush.
En blush skal, ud over selvfølgelig at matche dine naturlige farver, også passe til din foundation. Hvis du er blond med blå øjne, og har en meget lys foundation, fordi den skal passe til en naturligt lys hudtone, nytter det ikke noget at vælge en blush i mørke, varme farver. Og er du mest til den afdæmpede stil, vil en blush i shocking pink stikke helt af mod din foundation. Det er således vigtigt, at du afprøver din blush op imod den foundation eller pudder, du anvender til daglig, så du er sikker på, at du har valgt den rigtige nuance.
Lagerfoto-id: 444298798
Få dybde og spil i din makeup med to forskellige nuancer af blush
Hvis du gerne vil lægge en mere dramatisk make-up, for eksempel til aftenbrug og ved festlige lejligheder, kan du med fordel blende to forskellige nuancer af blush. Du kan eventuelt vælge en meget lys variant med lidt shimmer effekt, som lægges øverst på kindbenet for at fremhæve dette. Og for at styrke effekten, lægger du så en mørkere version neden under kindbenet, hvilket får dit ansigt til at se markeret ud.
Påfør blush som en professionel make-up artist
Når du skal lægge make-up, skal du altid sørge for, at din hud er behørigt renset, og at eventuel dagcreme er absorberet i huden. Du starter med concealeren – mange kvinder anvender denne til at eliminere mørke rander under øjnene samt pletter fra solskader og lignende. Hernæst påføres din primer, og derefter din foundation. Det anbefales at vente med blush, til efter at øjenmakeuppen er lagt. Blushen lægges der, hvor kinderne er højest, når du smiler, og påføres med lette, udad- og opad-gående strøg med en make-up børste. På den måde har du bedst styr på, hvor meget blush, dine kinder får.
God fornøjelse med din nye blush!