Åben Tå Hæl Hele Året

20 december 2017 Lykke Holzmann Søby
Åben Tå Hæl Hele Året

Det kræver sin kvinde, at have høje hæle med åben tå på om vinteren. Vi kan nok godt blive enige om, at det ikke er det mest praktiske. Det er i hvert fald en dårlig ide, at have en sko på med åben tå i snevejr.

Når gode råd er dyre
Men hvad gør du, hvis du har fundet det perfekte outfit og det eneste der passer til lige netop det, er dine højhælede sko med åben tå? Eller du lige har købt et nyt par, som du bare SKAL have på nu, kan det så være rigtigt, at du skal vente helt til det bliver forår? Nej, det skal du ikke.

Åben tå i vinterkulden
Du må endelig ikke give op, der er nemlig måder hvorpå du stadig kan iføre dig en åben tå hæl om vinteren. Er du en seriøs fashionista der skal til Copenhagen Fashion Week, der ligger i januar/februar så kan du snuppe en taxa til de forskellige modeshows, og så er det ikke længe, at dine tæer, skal være ude i kulden. Du har også mulighed for, at bruge en sød sok i skoen, som eksempelvis en smuk cashmere sok eller en semi-gennemsigtig nylonstrømpe i en flot nuance.

Shutterstock: Lagerfoto-id: 100987246 

Uskrevne regler om strømpebukser
Du kan sagtens have strømpebukser på, sammen med en åben tå hæl, hvis altså der ikke er en forstærket tå eller tydelige tåsøm i strømpen. Nøglen til dette look er, at det ser bevidst ud. Du skal se ud som om, du har iført dig den åbne tå hæl med eftertanke, ellers kan det nemt komme til at se ud som om, du har glemt, at man kan se dine fødder. Det må endelig ikke se ud som om, du kun har skoene på, fordi du ikke ejer andet.

Gør som du lyster
Hvis du ønsker at bære hæle med åben tå, så skal du gøre det. Sprøjt eventuelt lidt vandtætningsopløsning på tæerne, og så er de klar.  Det er dine fødder, og hvis du mener, du kan klare kulden, så skal dine fødder nok følge med.

Held og lykke.

Flere Nyheder