En lille del af Sydamerika i Danmark

12 august 2018 Marie Pedersen
En lille del af Sydamerika i Danmark

Om Inca Copenhagen

Det peruviansk/ danske ægtepar Margot og Henrik gik i mange år rundt med en drøm om at bringe en lille del af deres elskede Peru til Danmark. Denne drøm blev virkelighed i 2015, da de begyndte at importere sydamerikanske forbrugsvarer til Danmark og sælge dem. Produkterne i sortimentet er fremstillet af lokale producenter. Dette er for at repræsentere det traditionelle håndværk og historien bag produkterne og fremstillingsprocessen.

Hos Inca Copenhagen er det vigtigt at de produkter, der importeres, er fremstillet ud fra et bæredygtigt synspunkt. Desværre ser man ofte i mange sydamerikanske lande, at forholdende for de ansatte absolut ikke er gode, og at man ikke går op i at passe på naturen. Derfor ønsker Inca Copenhagen udelukkende at have samarbejdspartnere, der går op i gode forhold for alle medarbejdere, og som tager hånd om miljøet. Læs mere om Inca Copenhagen på https://incacopenhagen.dk/.

Kort om Inkariget

Inkaerne er et indiansk folk, der i 1400-tallet bosatte sig i det vestlige Sydamerika. Inkaerne dyrkede landbrug og var dygtige arkitekter. Det var inkaerne der byggede byen Machu Picchu, der siges at være en af verdens største arkitektskatte. Inkaerne avlede alpakaer, og dyret med det bløde uld var med til at styrke inkaernes økonomi og har i høj grad præget deres kultur. I midten af 1500-tallet invaderede spanierne Inkariget, hvilket var starten på den spanske kolonisering af Amerika

Produkter

Hos Inca Copenhagen finder du et bredt udvalg af tøj fremstillet af alpakauld. I sortimentet finder du bl.a. en meget flot, naturfarvet poncho med tilhørende tørklæde. Alpakaulden er blød og varm og egner sig godt til kølige aftener på terrassen eller mørke vinterdage hjemme i stuen.

Du finder også et væld af tørklæder, ligeledes fremstillet i alpakauld. Vælg mellem ensfarvede tørklæder eller farverige mønstre. Tørklæderne vil holde din hals og din overkrop varm, samtidig med at de nemt kan styles, så de passer til dit outfit.

 

Flere Nyheder